Koen Yvonne

 

Originalartikel her

 

Koen Yvonne

Helsingør Dagblad, 4. juli 2018

KLUMME: De fleste kan nok huske træet på Axel Torv, som for nogle år siden måtte lade livet for fremskridtet. Det gik ikke stille af, men medførte mange protester, blandt andet fra en dame, som truede med at lænke sig fast til det dødsmærkede træ.

Nu er den så gal igen. Denne gang er det dyrene på Flynderupgård, som er truet, og det har bragt følelserne voldsomt i kog. Politikerne vil spare 100.000 på dyreholdet og det har fået borgerne til at udfolde sig på Facebook. Både borgmester og kulturudvalgsformand har været på banen for at afdramatisere miseren. Men der er store følelser i spil her, så politikerne har det ikke så meget under kontrol, som de kunne ønske. Det mærker man tydeligt når man læser trådene på de sociale medier.

For nogle år siden skulle koen Yvonne transporteres nogle få kilometer fra sin fødegård I Zangberg til et slagteri 50 km nordøst for München. Ja, vi er i Tyskland. Egentlig en ekspeditionssag, hvis ikke lige det var fordi, Yvonnes sjette sans fortalte hende, at noget ondt var I gærde. Yvonne brød gennem det elektriske hegn og forsvandt ud i de bayerske skove, hvor hun levede et fredeligt liv, indtil hun en dag krydsede en landevej og var ved at blive ramt af en politibil. Det fik myndighederne til at beordre Yvonne skudt. Men her havde de også gjort regning uden vært. Ikke bare det hele Tyskland, men også Europa og verden, syntes nemlig det var synd for Yvonne.

Dyreaktivister havde i frisk erindring, hvordan en jæger i 2006 havde skudt den første bjørn “Bruno”, man havde set i Bayern i 170 år. De satte hegn op i det område, man mente, Yvonne holdt til for at beskytte trafikken mod Yvonne, eller måske i virkeligheden omvendt. En godsejer tilbød at købe Yvonne og desuden, at hun kunne græsse på hans marker resten af hendes liv.

Et kapløb mellem jægere, der havde fået carte blanche til at skyde Yvonne og dyraktivister om at nå først frem til arme Yvonne, var i gang. Dyreaktivisterne fik “Ernst”, tyrenes George Clooney, kørt i stilling med håbet om, at hans dybe muhen og promiskuøse duft kunne tiltrække Yvonne, men forgæves. En dyrepsykolog, telepatør og kohvisker, Franziska Matti fra Bern i Schweiz blev også tilkaldt, og formåede via telepati rent faktisk at få kontakt til Yvonne. Yvonne fortalte hende, at hun havde det godt, og at hun godt vidste, at Ernst ventede på hende, men hun havde ikke lyst til at komme frem, da hun frygtede, at hun blev låst inde.

Avisen Bild udlovede en dusør på €10.000 til den, der fangede Yvonne i live. Det satte endnu mere skub i eftersøgningen som nu udvides med helikopter og varmesøgende kamera.

Eftersøgningen af Yvonne havde nu udviklet sig til sommerens historie og nåede bl.a amerikanske medier som New York Times og CNN, men også i Indien havde Yvonne skabt sig opmærksomhed. Præsidenten for det berlinske Sri-Ganesha-Hindu-Tempel, Avnish Kumar Lugani, gjorde 22. August 2011 opmærksom på, at også en ko havde ret til et liv, og at Yvonne måtte man ikke slå ihjel. Hun er jo hverken en tiger eller en løve, men en fredelig ko.

I slutningen af august 2011 fandt bonden Konrad Gutmann, 46, Yvonne fredeligt græssende på sin mark, da han sammen med datteren Melanie var ude for at tjekke det elektriske hegn. “Hun så ensom ud, som hun stod der og betragtede ungkvæget”, sagde Gutmann. Yvonne blev skudt med to bedøvelsespile og derefter bragt til godset Aiderbichl, hvor hun blev genforenet med sin søn Friesi og søsteren Waltraud. Yvonne havde været tophistorie i samtlige tyske medier. Hun var hovedpersonen i adskillige Facebookgrupper med tusindvis af følgere, og hun blev også brugt som orakel ved EM I fodbold 2012, hvor det lykkedes hende – efter et par mislykkede forsøg – med 100% træfsikkerhed at forudsige taberen i Tysklands landskampe.

Var der nogen der var glad for historien om Yvonne, så var det Zangbergs borgmester Franz Märkl. “Yvonne er det bedste PR-stunt i Zangbergs historie og ramte perfekt ind i pressens agurketid”, fortalte Märkl Süddeutsche Zeitung. “Nu kender alle vores lille by, og en lignende opmærksomhed ville vi ikke kunne købe for penge.”

“Som jeg ser det” bliver skrevet på skift af vores faste klummeskribenter. I dag af teaterleder, fodboldentusiast mm. Jens Frimann Hansen.

Leave a Comment