Let’s party

I kronikken “En lukket fest for den hvide middelklasse” beskriver Projektsstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) et kompliceret emne, som har optaget det progressive teater i årevis: Hvorfor er teater kun for den hvide middelklasse? Hvorfor er teatret ikke synkront med hele det danske samfund med indvandrere og flygtninge? Man kunne tilføje: Hvad med de syge? Demente? og alle andre små og store grupperinger i det danske samfund.

aDSC_7341

Musik fra Sharja i Helsingør 2010. Boligområderne var medarrangører og det afspejlede sig også i publikum.

Det er svært ikke at anerkende problematikken, men mindst lige så svært at forestille sig at institutionsteatrene overhovedet kan eller vil kaste sig over en løsning. For næsten alle faste scener er spændt op i en håbløs matrix af for få midler, krav om billetsalg, faste scener, bar og garderobe, rødvin i pausen m.m. Alt sammen i større eller mindre grad ekskluderende fænomener, viser undersøgelser, og absolut ikke befordrende for mobilitet.

Hvis man vil vinde nye aktører eller et nyt publikum til scenekunsten må man være villig til at sætte den til diskussion i nye ukendte sammenhænge uden at gå på kompromis med det kunstneriske indhold. Det gør nogle egnsteatre, projektteatre og festivals.

IMG_1929

Party is on. Pernille Garde med campingvogn i boligområdet Vapnagaard på Passagefestival 2015 Helsingør.

Jeg savner en ny definition af publikum og dermed også en diskusion af diversitetsbegrebet. Måske ville jeg gerne sammenfatte og erstatte diversitets- og publikumsbegrebet med forestillingen om civilsamfundet eller lokalsamfundet, der i sin totalitet indeholder alle tænkte modsætninger.

Jeg savner også en nærmere undersøgelse af og mere viden om festivaler i Danmark. Hvor institutionsteatrene ikke har ændret sig nævneværdigt siden Brandes’ tid har jeg en mistanke om, at det man tror ikke sker, rent faktisk sker, men under nogle andre former, som kun alt for sjældent for den opmærksomhed det fortjener.Festivaler har langt bedre kontakt til et fluktuerende globaliseret samfund.

PS: Tak til Politiken for debatten. Jeg vil gerne anbefale tidligere kronikker af Eva Hjelms og H.C. Gimbel. Førstnævnte diskuterer i “Kulturen har helbrednede kræfter” bredt kultur og sundhed, mens H. C. Gimbel i “Dansk teater er en fantastisk forestilling” affærdiger teatrets krise med en ny definition af publikum.

#dkkultur

1 thought on “Let’s party

  1. .. when emil and mehmet and julie and kübra do not come to the art party .. then the art party just has to be co-arranged with them there where they are .. easy said and easy done .. best wishes from wowiwo (worldwidewords) and the kulturkamp(ing)vogn a.k.a. kukavo a.k.a the kultur karavan a.k.a. kärvän a.k.a. کاروان .. and the kukavo’isti 🙂

    ps we like your caravan .. if you wanna see a picture of ours .. just ask .. it’s a caravan of colour 🙂

Leave a Comment