Wirtschaftswunder

Olaf Holzapfel, "Lichtbild Schlaufen, Heubild, cross, Heubild Nr.1" 2010, Heu, je 94x85 cm
Olaf Holzapfel, “Lichtbild Schlaufen, Heubild, cross, Heubild Nr.1” 2010, Heu, je 94×85 cm

I 1863 besøgte den franske kejserinde, Napoleon III’s hustru Eugénie, operaen i Paris. Hun bar en smaragdgrøn kjole, farven var bemærkelsesværdig grøn og klar og den holdt sin grønne tone i gaslygtens skær uden at glide over i blå.

Nouveaugrøn eller aldehydgrøn. Alle beundrede den, alle talte om den, alle i hele verden ville have den.

Hoechst

Farven var leveret af fabrikken Hoechst, grundlagt i 1863 i Frankfurt a.M, samme år som Bayer så dagens lys i Wuppertal. Få år senere blev BASF (dem med kasettebåndene, men i starten var det altså farver) en realitet. Helt frem til århundredeskiftet arbejdede de med farver som en af deres primære indtjeningskilder. De konkurrerede med hinanden, dannede karteller sammen, de bekrigede hinanden med retssager om ophavsretten til forskellige farver. Bl.a. lanceringen af farven indigo på det amerikanske marked var kilde til et årelangt stridsmål.

Efter århundredeskiftet blev de mastodonter. De udvidede forretningsområdet til at omfatte alt andet end farver og alle virksomhederne havde en lidet flatteret rolle i verdenskrigene. Krigene kunne ikke have været ført uden dem.

Digression: Ernst Blochs opvækst i Ludwigshafen – Wild West am Rhein – industribyen som  voksede eksplosivt med industrialiseringen. Og Mannheim, slotsbyen, hvor Bloch opsøgte teatret og biblioteket, som ikke havde erhvervet en ny bog siden 1864 (så vidt jeg husker).

Kilde: Jutta Hoffritz, Die Zeit (3/1-13)

 

Leave a Comment