Martin Kongstad, Henrik Nordbrandt og Lars Trier Mogensen i Deadline på valgaftenen skal forklare hvorfor byerne er røde og provinsen er blå. Både rammen om indslaget og debatørernes syn på by og provins er problematisk.
http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-kv13#!/
1:41 inde i programmet
Det er problematisk. Danmark forstås og fortolkes ud fra kort i blå og røde farver. Nynne Bjerre Christensen og Martin Krasnik spørger, hvorfor er de røde i byerne og blå i provinsen? De fleste steder er det tæt på fiftyfifty, Danmark er måske i virkeligheden hverken rød eller blå, men lilla. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om – som Trier Mogensen med udslået hår konstaterer – at metro er de røde = de kloge og retro er de blå = de dumme, men sådan ser verden nu en gang ud. Set fra Nørrebro, Østerbro og Christianhavn. Og DR2. Rohde og SUT messer i baggrunden.
I virkeligheden er det et spørgsmål om magt.
Alle samfundets væsentligste institutioner (medier, kultur, politik) er placeret i de store byer hvilket tilsyneladende fører en urban forståelse af nationen med sig, selvom under 15% bor i København. Fundamentet er tyndt. Ingen er repræsentative. Men storbyens susen og urbanitetens densitet, lørdagskøen i Brugsen på Christianshavns Torv, stikker så klart de L’Hombre-spillende pensionister som mødes hver onsdag aften i Tøvelde Forsamlingshus. Tre matadorer, som afleverer et budskab [overbevisende] på en bas uden strenge, en ustemt guitar og en overstyret mikrofon. Det er jo også en slags kunst.
Jeg har svært ved at se hvordan man politisk kan blive ved med at legitimere en hovedstad.
Hvor er Blicher? Knud Sørensen? Yaha Hassan er cool.
Tjek også Bjørn Bredals København-centriske syn på provinsen, en grænsende til det pinlige landet-er-til-for-byen-historie: http://politiken.dk/debat/profiler/bredal/ECE1968229/doed-over-daadyret/