Karla….
Kan du huske da vi så The Sopranos sammen?
Du lå i mit skød. Jeg sad i stolen foran fjernsynet med de forkerte briller.
Kan du huske afsnittet hvor Anthony og Bobby kom op at slås?
Vi så det sammen.
Kan du huske jeg fortalte dig om Johannes? Om hans kærlighed til katte?
Han havde mindst tredive. De var alle syge. Men han nænnede ikke at skille sig af med dem.
Kan du huske Mixens hund Nelsson, der jagede dig op i egetræet? Kan du huske naboens hund? Kan du huske jeg fortalte dig om Carlos puddelhund, Perle, der blev bidt midt over af en stor Christiania-hund og derefter syet sammen på midten?
Ih, altså Karla, hvor har vi oplevet mange ting sammen.
Jeg kan jo ikke lide dem der går så meget op i dyr. De antropomorphiserer væsnet, kræet…de er på flugt fra sig selv. Jeg kender en der skød sine hunde da kæresten gik fra ham.
Men med os er det anderledes, Karla. Vi er venner. Rigtige venner. Vi forstår hinanden, Karla.
Johannes tænkte på dyrene, da Dresden blev bombet.
Måske var det derfor han holdt på sine katte.