Trykt i Nordsjælland, 29. marts 2021
I disse dage indledes en kampagne, hvor kultur og handel samler kræfterne om en genstart af Helsingør, Espergærde og Hornbæk og alt det der ligger ind i mellem. Tiderne har været svære for alle dem der har levet af en eller form for salg i forretninger, men også for dem, kunstnerne og kulturen, der lever af at skabe og producere og formidle fortællinger og fællesskaber. Selvom handelsverdenen og kulturverdenen er meget forskellige, er de begge meget vigtige for vores velfærd og for vores velbefindende.
I lidt videre forstand handler kampagnen også om noget langt vigtigere, nemlig om mangfoldighed. Jeg griber ganske ofte mig selv i at have en noget forenklet forestilling om hvad vores byområder er for nogle størrelser, men hver gang jeg opsøger dem, viser de sig altid at være noget andet. Netto og Fakta ligner selvfølgelig sig selv over hele landet. Danske supermarkeder har 60% færre varer på hylderne end supermarkeder i Polen og 80% færre end supermarkeder i Tyskland. Alligevel kan vi i Fakta og Netto vælge mellem adskillige ketchupmærker. Til gengæld skinner mangfoldigheden, personligheden og engagementet igennem i de mindre butikker. Og især her i Nordsjælland. Mit absolutte yndlingseksempel er Mahmouds frisørsalon Klip 2000 i Sudergade i Helsingør. Selvom mit hår ikke rummer så mange muligheder for ekstravagante frisurer som tidligere, så forsøger jeg alligevel en gang i mellem at overtale frisøren til at udføre en eller anden finurlighed. Det starter som et ønske, men udvikler sig til en forhandling, hvor resultatet er givet på forhånd. Frisøren stirrer forbløffet på mig og spørger så “Vinterklip eller sommerklip?” og så ender vi alligevel med den frisure der nu passer til årstiden. Der er måske ikke så meget mangfoldighed i udbuddet hos Mahmoud, men samtalen, som altid bringer noget uventet med sig, er det hele værd. Og i Ålsgårde, hvor jeg selv bor, er der ikke andet end Netto og Fakta. Siger man. Men faktisk gemmer der sig også her meget andet. Lidt længere oppe ad vejen bor Lars Hagerman, som har Domain Ålsgård, og som producerer noget af Danmarks bedste hvidvin. Udover et vineri i parcelhuset består vingården af en charmerende lille vinmark på en sydvendt skråning klemt inde mellem genbrugspladsen i Skibstrup, et parcelhuskvarter og Nordkysthallen. Og i Nordkysthallen bestyrer Sam cafeteriet, som er forvandlet til Restaurant Tikka. Man kan stadigvæk godt få en bakke pommes fritter, men Sams indiske rødder fornægter sig ikke. På menuen er også en række indiske specialiteter, og i hele hallen er der en velsignet duft af karry, så de lokale klubber fra Borsholm og Hellebæk har et forspring inden udeholdet har fået akklimatiseret sig og forsonet sig med de eksotiske dufte fra Sams indiske køkken. Og julen. På Kronborg sker der for meget og i Helsingør for lidt. Men på gårdene ude omkring i Gurre er der ægte julestemning. Pointen er: at investerer man lidt tid og engagement i sin indkøbsoplevelse, så har Nordsjælland masser at byde på.
For mange af os indskrænker hverdagsindkøb sig ofte til en temmelig smalsporet og bevidstløs oplevelse i et supermarked. Men det er vigtigt at huske at vores byer er meget mere end bare et sted for indkøb. Mange års centertænkning og byplanlægning har ofte glemt eller tager ikke hensyn til at byer og bycentre også skal være levende. Byplanlæggere og politikere lider af agoraforbi, som er et fint ord for “angsten for tomme pladser”, og strøer gerne skulpturer og legepladser rundt på offentlige pladser, for så sker da noget. Og noget er bedre end ingenting. Men når man dedikerer torve og pladser til bestemte formål, så tager man også deres frihed og åbenhed fra dem. I stedet skulle man langt hellere investere i processer og aktiviteter som markeder, torvedage, festivaler, kulturbegivenheder osv, så byerne kan bevare og udvikle deres liv og dynamik. “Det har vi prøvet”, vil nogle med en vis ret indvende. Ja, men kun halvhjertet. Det kræver strategi, mod og langsigtet planlægning. Men vi har i vores omgivelser rigelige resurser og mangfoldighed til at opgaven kan lykkes. Lokale produkter som fx vin fra Domain Ålsgård, honningproducenter, pølsemagere osv er henvist til nostalgiske museumssammenhænge som julemarkedet på Esrom Kloster, men i virkeligheden hører de hjemme på en central plads i byen, for deres varer er efterspurgt året rundt.
Det spændende oven på alt det her med corona, bliver hvad vi tager med os fra de trøstesløse og triste dage under nedlukningen. Hvordan skal vores byer genopstå? Forhåbentlig som mere levende, inspirerende og mangfoldige end de var før.