[PRESSEMØDE PÅ ØRESUND]. Det var Rederiforeningen, som havde inviteret til pressemøde på Scandlinesfærgen Hamlet. Nyistandsat med konferencefaciliteter, morgenmad og frokost. På vejen gennem terminalen møder jeg et par journalister. Da vi kommer op på færgen sætter jeg mig ved et opdækket bord med de lokale pressefolk. Vicedirektør i Danmarks Rederiforening Jan Fritz Hansen slutter sig til os sammen med Scandlines linjechef Henrik Rørbæk. Stemningen er afslappet grænsende til hyggelig. Det er mig lidt en gåde, hvorfor jeg er inviteret, jeg tror selv det er gennem Vækst & Viden, men vicedirektøren har aldrig hørt om selskabet og understreger det er i min egenskab af at være teaterchef. En hund i et spil kegler eller en teaterforestilling? Vicedirektøren siger, venligt, at jeg er velkommen til at blande mig i debatten. Det har jeg nu ikke tænkt mig. Jeg taler med journalisterne om fælles berøringsflader med Nykøbing Falster og Lolland-Falster, da vi bliver inviteret ind ved siden af til et indbydende konferencelokale på den netop ombyggede færge, hvor selve pressemødet skal foregå. Her bliver vi budt velkommen af Jens Nørregaard, kommunikationsrådgiver, som straks giver ordet til den venlige vicedirektør. Linjerne trækkes op. Østersøen er et vækstmarked med 90 millioner mennesker, Det Blå Danmark venter sig især meget af det russiske marked. En Kina-effekt. Snart kommer han ind på pirateri, som Jan Fritz Hansen ikke kan skjule har hans særlige interesse. “Havde vi bare stoppet det for et par år siden. Nu har det udviklet sig til en industri, som nu kræver helt andre metoder og som i den grad truer ikke bare søfarten, men også de direkte berørte lande”, siger vicedirektøren. I pressematerialet er vedlagt en tekst “Sørøveri og kapervirksomhed i de hjemlige farvande”. Snart kommer det til at handle om miljø og kravene om at skibsfartens udledning af svovl, ifølge foreningen selv, er for ambitiøse. Michael Wengel-Nielsen, der er sekretariatsleder i Bilfærgernes Rederiforening, bedyrer, at kravene, hvis de fastholdes, vil betyde væsentlige prisstigninger og flere biler på vejene og øget pres på Storebæltsbroen. Jan Fritz Hansen runder vittigt sin præsentation af ved at fremhæve, at problemet med udledning af svovl ikke er så stort i Øresund, for her er det mest vestenvind. Der følger nu en præsentation af Bo Cerup-Mikkelsen fra A.P. Møller Mærsk. Den skal understrege, at man bestemt gør noget ved problemet og at ambitionsniveauet bestemt er højt. Man gør noget ved det, faktisk så meget, at det efterlader mig med et indtryk af, at der slet ikke er noget problem.
Tidsplanen er for længst røget. Men nu kommer den lokale helt, Henrik Rørbæk, som skal fortælle om Øresunds nordlige korridor, Scandlines-broen. Inden de hårde facts præsenteres for pressen, bliver Henrik Rørbæk afbrudt af kommunikationsmanden Jens Nørgaard. Henrik Rørbæk vender et kort øjeblik ryggen til sit publikum for at lyne sin gylp. Da han igen vender sig mod pressens folk udbryder han: “JEG TROEDE NU JEG VAR I EN BRANCHE, HVOR MAN BARE KUNNE SIGE DEN SLAGS HØJT UD I LOKALET”.
Det går godt for skibsfarten og det går godt for overfarten Helsingør-Helsingborg. Det kan ingen være i tvivl om efter det pressemøde. Selvom Rørbæks powerpoint viser en usædvanlig flad kurve for færgetrafikken over Sundet og en ligeså stejl, som den anden er flad, for brotrafikken, så er Rørbæk også en af selskabets store vindere. “Vi kommer til at investere i vores færger i mange år endnu”, siger han. Jan Fritz Hansen supplerer vittigt: “Ja, og tunnelen er projekteret til at komme op ude i min baghave i Snekkersten, så der må gerne gå et par år endnu”. På vej ud møder jeg ham. Jeg siger farvel og tak og lover at sende ham det nye teaterprogram, der er lige på trapperne.
Dagen efter løber Scandlines med overskriften i lokalaviserne. I Børsen skriver de, at de sidste svenske skibe er ved at flage ud til Danmark og Færøerne og at miljøkrav truer rederierne.