Helsingør: Sidste år havde Helsingør Teaters gadeteaterfestival Passage, tre gratis forestillinger på havnen for kommunens borgere. Teaterfolkene lånte omklædningsfaciliteter på Kulturværftet, og det udløste en regning for husleje på 53.000 kroner. Er det rimeligt, når det er arrangementer, der kommer kommunens egne borgere til gode ? Og er det rimeligt, når der kun er tale om praktisk hjælp i form af omklædningsfaciliteter ? Det spørgsmål stiller lederen af Helsingør Teater, Jens Frimann Hansen – og hans svar er »nej«.
– Det er i mange tilfælde helt rimeligt, at man skal betale husleje for brug af Kulturværftet, og jeg anerkender, at hvis man skal spille entré-forestillinger i Helsingørs fineste hus, så må vi også betale for det. Men jeg finder det trist, at man bruger vores fælles hus til at sende fakturaer, når der er tale om grupper, der bør have en særlig forrang, siger Jens Frimann, der efterlyser nogle faste rammer for kulturlivet i Helsingør.
– Ingen ved i virkeligheden, hvem der gør hvad. Og her savner jeg i allerhøjeste grad en fast retning for Kulturværftet. Hvordan kan det være, at Kulturværftet i højere og højere grad producerer teater, når der i forvejen er to teater-institutioner i Helsingør – nemlig HamletScenen og Helsingør Teater. I stedet for at samarbejde konkurrerer vi om de samme tilskudsmidler. Det kan aldrig komme hverken kommunen eller borgerne til gode.
– Kulturværftet er en fantastisk kulturel satsning, og de kloge politikere, der fandt på det – selvom det både kostede stemmer og gav kritik – fortjener stor anerkendelse for, at de kæmpede. Satsningen på at gøre Helsingør til en kulturby er også helt rigtig og en succes på alle parametre. Man vi savner nogle faste, trygge rammer for, hvorledes kulturen kan og skal agere, og her er samarbejde en nødvendig medspiller, fastslår Jens Frimann.
– Jeg tror, politikene har været for flinke til at give frihed til os alle. I stedet burde de gøre det klart, hvilket opdrag den enkelte kulturinstitution har.
– Kulturværftet står for byens musik-tilbud og får kommunal bevilling til det. Så hvis nogen kommer til mig og spørger, om vi skal lave en koncert sammen, så henviser jeg dem til Kulturværftet. Men her er de også i stigende grad begyndt selv at stå for teater. Vi får dog aldrig henvisninger den anden vej, og det finder jeg problematisk, siger Jens Frimann.
Han peger på, at det skaber en konkurrencesituation på teaterområdet om de samme midler.
– Det er selvfølgelig urimeligt at forlange, at lederen af Kulturværftet kan repræsentere hele kulturlivet i Helsingør, når han selv ikke bare er leder af et hus, men også storleverandør af indhold. Derfor vakte det også undren i teatermiljøet, da lederen af Kulturværftet på kulturministerens konference »Stemmer for Scenekunsten« her for nylig ridsede teatersituationen op i Helsingør uden at nævne HamletScenen og Helsingør Teater med et eneste ord, siger Jens Frimann.
Selvom Helsingør Teater kun har foretræde for Kultur- og Turismeudvalget 20 minutter en gang om året, så er teaterchefens synspunkter ikke fremmede for politikerne.
De kom senest til udtryk, da Helsingør Teaters formand, Ole Honoré og Jens Frimann for nylig var indkaldt til det årlige møde.
– Her blev vi spurgt, hvordan samarbejdet med Kulturværftet var, og så måtte jeg jo forklare. Helsingør Teater går ikke til politikerne i det daglige men taler gennem forvaltningen med en forventning om, at forvaltningen kan kvalificere og kvalitetssikre vores synspunkter.
Jens Frimann peger på, at det er vildt vigtigt, hvordan kommunen har organiseret og struktureret Kulturværftet, og hvilket opdrag politikerne har givet – især i forhold til tilskudsgivende myndigheder og samarbejder med andre institutioner i Helsingør. Alle bliver jo meget større af at samarbejde
– Det er problematisk, at den samme institution står for udlejning og også leverer indhold. Det er jo ganske naturligt, at man begunstiger sine egne projekter, og her kunne man godt efterlyse, at kommunen gik ind og sikrede, at alle der lever op til et kvalitetskrav, har adgang til Kulturværftet.
-Kunstnerisk frihed er godt, men det skal være inden for rammerne af et stramt præcist projekt. Og i og med, at Kulturværftet ser os som en kunde og ikke som en samarbejdspartner, bliver vi mere og mere presset, påpeger Jens Frimann, som kan notere, at udgifterne til husleje til kommunale institutioner bare stiger og stiger.
– I Toldkammeret er vi blevet afskåret fra prøveaktiviteter. Hver gang vi forlader vores kontorer udløser det en faktura, og det rammer blandt andet de dygtige, spændende og prisbelønnede kunstnere, der bor i kommunen, og som rigtig gerne vil noget i Helsingør. Det er synd og ærgerligt, fastslår lederen af Helsingør Teater, Jens Frimann Hansen.
– Jeg mener, at man skal tvinge et samarbejde igennem mellem de institutioner, der er sat i verden til at lave teater. Og hvis de ikke kan finde ud af samarbejdet, så må man fyre lederne eller fjerne deres tilskud.
– Desuden mener jeg, at man bør udskille de aktiviteter, hvor Kulturværftet producerer indhold – altså lige bortset fra musikken – til selvstændige institutioner med et armslængde-princip og statsstøtte fremfor kommunale tilskud. Eksempelvis kunne man etablere et nyt egnsteater til Clickfestivalen med en selvstændig kunstnerisk leder.
dorte